Verdens økonomiske vækst aftager og kan resultere i en synkroniseret recession.

I oktober sidste år forudsagde Den Internationale Valutafond (IMF), at verdensøkonomien ville vokse med 4,9 % i 2022. Efter næsten to år præget af pandemien var det et velkomment tegn på en gradvis tilbagevenden til normalitet.I sin halvårlige rapport slog IMF nogle optimistiske toner og påpegede, at mens pandemien fortsatte, så var det økonomiske opsving også - om end ujævnt på tværs af regioner.

Blot seks måneder senere reviderede IMF sine forudsigelser: nej, sagde den, i år vil økonomien kun vokse til 3,6 %.Nedskæringen – 1,3 point mindre end tidligere forventet og en af ​​fondens største siden begyndelsen af ​​århundredet – skyldtes i høj grad (ikke overraskende) krigen i Ukraine.

"De økonomiske virkninger af krigen breder sig vidt og bredt - som seismiske bølger, der udgår fra epicentret af et jordskælv - hovedsageligt gennem råvaremarkeder, handel og finansielle forbindelser," skrev forskningsdirektøren, Pierre-Olivier Gourinchas, i forord til april-udgaven af ​​World Economic Outlook."Fordi Rusland er en stor leverandør af olie, gas og metaller, og sammen med Ukraine af hvede og majs, har det nuværende og forventede fald i udbuddet af disse råvarer allerede drevet deres priser kraftigt op.Europa, Kaukasus og Centralasien, Mellemøsten og Nordafrika og Afrika syd for Sahara er hårdest ramt.Prisstigningerne på mad og brændstof vil skade husholdninger med lavere indkomst globalt – inklusive i Amerika og Asien.”

Indrømmet – takket være geopolitiske og handelsmæssige spændinger – fulgte verdensøkonomien allerede en nedadgående bane før krigen og pandemien.I 2019, blot et par måneder før Covid-19 ændrede livet, som vi kendte det, advarede den administrerende direktør for IMF, Kristalina Georgieva: "For to år siden var den globale økonomi i synkroniseret opsving.Målt ved BNP var næsten 75 % af verden accelererende.I dag bevæger endnu mere af verdensøkonomien sig synkront.Men desværre aftager væksten denne gang.For at være præcis forventer vi i 2019 en langsommere vækst i næsten 90 % af verden.”

Økonomiske nedture har altid ramt nogle mennesker hårdere end andre, men denne ulighed er blevet forværret af pandemien.Ulighederne vokser både inden for avancerede og nye lande og regioner.

IMF har undersøgt økonomiske resultater i avancerede lande i løbet af de sidste par årtier og fundet ud af, at subnationale uligheder er steget siden slutningen af ​​1980'erne.Disse forskelle i BNP pr. indbygger er vedvarende, stigende over tid og kan være endnu større end forskellene mellem landene.

Når det kommer til økonomier i fattigere regioner, udviser de alle lignende egenskaber, der sætter dem i en betydelig ulempe, når en krise rammer.De har tendens til at være landdistrikter, mindre uddannede og specialiserede i traditionelle sektorer såsom landbrug, fremstilling og minedrift, hvorimod avancerede nationer typisk er mere bymæssige, uddannede og specialiserede i høj produktivitetsvækst servicesektorer såsom informationsteknologi, finans og kommunikation.Tilpasning til negative chok er langsommere og har længerevarende negative konsekvenser for den økonomiske præstation, hvilket overlader en konsekvens af andre uønskede virkninger lige fra høj arbejdsløshed og en reduceret følelse af personligt velvære.Pandemien og den globale fødevarekrise udløst af krigen i Ukraine er et klart bevis på det.